Wellness
I Frederikssund Svømmehal er der fri adgang til wellness-afdelingen med gyldig billet. Området er en stillezone på tværs af køn, hvor du kan nyde varmen og slappe af.
Tirsdag og torsdag kl. 19.00-21.00 er wellnessafdeling forbeholdt voksne (+16 år). I øvrig offentlig åbningstid er der ingen aldersbegrænsninger, og et livligere miljø med både plask og leg skal derfor forventes. Da bassinet er lille og loftet lavt, er det nødvendigt, at plask og leg foregår i et roligt tempo og at alle viser hensyn til hinanden, så stemningen i bassinet forbliver både hyggelig og tryg for alle. Ved leg med ekstra fart på eller spring fra bassinkanten henvises der til de øvrige to bassiner.
Der tilbydes saunagus i wellness hvor vores livreddere står for gus - se tider under holdaktiviteter: Holdaktiviteter
Faciliteter
- Wellness-bassin: 33,5 grader varmt vand i dybden 135-145 cm med massagedyser
- Almindelig (finsk) sauna med udsigt over Sillebro Ådalen. Cirka 85 grader varm
- Vandsauna. Cirka 70 grader varm med 41 grader varmt fodbassin
- Infrarød sauna. Cirka 55 grader